[vc_row row_content_width=”grid” css=”.vc_custom_1491386094728{padding-top: 145px !important;padding-bottom: 125px !important;}”][vc_column]

Domaine Jean Fournier

I spidsen for Domaine Fournier står det unge vin-talent Laurent Fournier, en af de dygtigste og mest ambitiøse unge produceter i området. Domænet blev certificeret i 2011, samme år som Laurent blev kåret til årets unge talent. Her produceres først og fremmest mørke og imødekommende rødvine, der kan nydes unge, men som senere udvikler stor kompleksitet og terroir-karakter. De 18 ha. økologisk dyrkede vinmarker leverer dog også druer til fremragende hvid- og rosévine – her findes både Chardonnay, Pinot Blanc, Pinot Noir, Pinot Beurot og Aligoté.

[vc_text_separator title=”PRODUKTER”][vc_wp_text]

Bourgogne Rouge 2014 100 % Pinot noir

[/vc_wp_text][vc_separator][vc_wp_text]Domaine Jean Fournier er under ledelse af Laurent Fournier. På trods af sin unge alder  besidder han allerede en solid portion erfaring som vinmager. Han er uddannet i Beaune og har fået en del af sin praktiske erfaring hos familien Moueix i Pomerol, hvor han var tilknyttet Château La Fleur-Pétrus.

 

 

EN UNG PRODUCENT MED SOLID ERFARING, SOM HAR HØSTET STOR ANERKENDELSE

I 2011 fik Laurent Fournier tildelt det prestigefyldte ”Trophée des Jeunes Talents”, en anerkendelse som går til den bedste unge vinbonde i henholdsvis Côte de Nuits, Côte de Beaune og Côte Chalonnaise. Domænet består af 18 ha. vinmarker. Størstedelen ligger i appellationen Marsannay og giver primært rødvine, men også hvidvine og rosé. Derudover ejer Domaine Fournier marker i Gevrey-Chambertin, Fixin og Côtes de Nuits Villages. Markerne er dyrket økologisk siden starten af 2000’erne, og domænet blev certificeret i 2011.

 

 

MARSANNAY – RISING STAR I BOURGOGNE OG EXCEPTIONEL KVALITET FOR PENGENE

Marsannay er den nordligste kommune i Côte de Nuits. Af historiske årsåger er den langt fra lige så kendt som Gevrey-Chambertin og Morey-Saint-Denis, der kun ligger få kilometer sydpå. I løbet af de sidste 10-15 år har en håndfuld ambitiøse producenter, bla. Laurent Fournier, bevist, at vinene fra Marsannays sagtens kan måle sig med de bedste vine i Bourgogne. Heldigvis for os er priserne i Marsannay stadig en del lavere end for vine fra det øvrige Côte de Nuits. Dette gør vinene fra Domaine Fournier til exceptionelt gode køb.

Den enestående kvalitet og personlighed i Domaine Fourniers vine skyldes nogle rigtig gode terroirs, kvalitetsvinstokke med en høj alder og ikke mindst et meget dedikeret arbejde, hvor vinbonden er tæt på sine vinstokke for at sikre perfekt sunde druer. Under hele processen – fra marken til flasken – er det et utal af små detaljer, der gør den store forskel. Det er imponerende at høre den faglige stolthed, som driver domænet, og opleve hvordan producenten hele tiden forsøger at tilpasse sig årgangens særlige vilkår for at lave den perfekte vin.

Ifølge Laurent Fournier selv, forsøger han at forene følgende elementer i sine vine: koncentration, terroir-karakter, renhed og balance. Dette opnås primært på markerne og understøttes i kælderen med en omhyggelig sortering, præcis vinificering og en begrænset brug af sulfitter samt lagring på store egefade (”Demi-Muids”). Disse ilter langsomt vinene, afrunder dem og understøtter deres evne til at ældes uden at præge dem med smagen af egefade.[/vc_wp_text][vc_wp_text]

Fact sheet

[/vc_wp_text][/vc_column][/vc_row]