[vc_row row_content_width=”grid” css=”.vc_custom_1491386094728{padding-top: 145px !important;padding-bottom: 125px !important;}”][vc_column]

Domaine Gilles Robin, La-Roche-de-Glun (Nordrhône)

Fakta: 18 ha. Druer: Syrah, Roussanne, Marsanne Grundlagt: 1996 (1920) Ansvarlig: Gilles Robin Dyrkningsmetoder: økologisk (certificeret økologisk i 2012) Profil: Anerkendt producent, som fremstiller ambitiøse vine i Crozes-Hermitage og Saint-Joseph, ved brug af en traditionel dyrkning (økologi) og en yderst præcis vinficering og lagring. Stil: Moderne vine fra Nordrhône, med ren frugtsmag og præcist terroirudtryk, der både har sydlandsk styrke og nordlig elegance.

[vc_text_separator title=”PRODUKTER”][vc_wp_text]

Rødvin
Crozes Hermitage Papillon 2016 100% Syrah
Crozes Hermitage Albéric Bouvet 2015 100% Syrah
St Joseph André Péalat 2014 100 % Syrah

[/vc_wp_text][vc_separator][vc_wp_text]Et nyt domæne, på bagrund af 4 generationers vinhistorie

Domaine Gilles Robin er etableret i 1996, af Gilles Robin (født 1972). Efter at være blevet uddannet ønolog [:Universitetsuddannelse om vinproduktion på masterniveau, med vægt på de kemiske og mikrobiologiske processer:], har Gilles arbejdet i Savoie i tre år, hvor han har rådgivet vinproducenter og arbejdet både med kendte druer (roussanne og mondeuse, som er relateret til syrah), samt en række andre druer, som man ikke finder det sydfranske: blandt andet altesse, jacquet, gamay, pinot noir og persan. I 1996 er Gilles vendt tilbage til sine rødder i La-Roche-de-Glun, en lille landsby syd for Tain-l’Hermitage, i det nordlige Rhône. Her ejede hans far en gård, som har havde overtaget fra sin far i 1965, og som bestod primært af frugttræer (en stor del af Frankrigs produktion af abrikoser, fersken, kirsebær m.m. kommer fra netop dette område). Udover frugttræerne, var der også vinmarker, som Gilles far dyrkede, for at levere druerne til den lokale kooperativ, hvor de blev omdannet til vin.

 

Første marker købt i 1920

Interessen for vinmarker i familien stammer tilbage til Gilles Robins oldefar, som var markarbejder hos den store négociant [: Vinkøbmand, der opkøber vine, most eller druer fra vinbønder, for at lave sin egen vin og sælge den under eget navn :] Paul Jaboulet, som også hører til i La-Roche-de-Glun. I 1920, købte oldefaren nogle få kvadratmeter rigtige gode vinmarker, på plateauet ved navn ”La Terrasse des Chassis”. Formålet var dengang, at producere vin til eget forbrug, samt at få et supplerende indkomst, ved at sælge vin til négocianterne [: Vinkøbmænd, der opkøber vine, most eller druer fra vinbønder, for at lave deres egen vin og sælge den under eget navn :] i de gode årgange, og til caféer og andre aftagere i de mindre gode årgange. I 1965, var Gilles tur at overtage markerne. Han udvidede både frugtproduktionen og ikke mindst vinmarkerne, således, at der var 9 ha. til vinproduktionen, da Gilles i 1996 meldte sin interesse for at starte et egentligt domæne, med fremstilling og salg af vin under eget navn.

(Næsten) alt skulle læres

Det blev besluttet, at trække markerne ud af kooperativet og det blev til – ifølge eget udsagn – 10 år, hvor Gilles skulle lære terroirerne at kende. Han kunne trække på sin fars erfaring i forhold til dyrkning, men da faren ikke lavede vin ud af druerne, kendte Gilles ikke de forskellige terroirs potentiale og den behandling, han skulle give druerne for at få det bedste ud af dem. Han måtte derfor prøve sig frem

Ligeledes skulle han lære alt om at sælge og prissætte vine, samt en masse andre ting, som han ikke havde lært i løbet af sin tekniske uddannelse. På dette område, blev han godt hjulpet af en af områdets meste emblematiske figurer, Alain Graillot.

 

Hurtig international succes

På trods af, at Gilles Robin stadig var ved at lære arbejdet, må han have gjort det godt. I hvert fald, blev han hurtigt spottet af de ledende vinskribenter og fik hurtigt et renommé, som en af de interessante producenter i Crozes-Hermitage. På samme tidspunkt, i slut 90’erne / start 00’erne, oplevede hele Rhônedalen en voldsom interesse fra både franske og internationale købere, der var tiltrukket af, dels, Robert Parkers yderst entusiastiske udtalelser og dels de fornuftige priser, som var i stærk kontrast med de stigende priser i Bordeaux og Bourgogne. Denne kombination af eksterne faktorer og Gilles vines høje kvalitet sikrede han en stor efterspørgsel, som gav ham mulighed for at investere løbende i både nye højkvalitative marker samt at etablere en kælder af højeste standard. Begge dele har medvirket til at gøre vinene endnu bedre og mere nuanceret, gennem assemblage [:Blanding:] af forskelligartede terroirs.

 

I dag består domænet af 18 ha., primært med marker forskellige steder i Crozes-Hermitage appellation [: Fransk vinområde = vinens oprindelse, som også er dens beskyttede navn ex. Alsace, Saint-Emilion, Grand Cru ”Le Musigny” m.m.] samt en lille mark i Saint-Joseph, på en stejl granitskråning. Hjertet af Domaine Robin forbliver dog ”Les Chassis”, der hvor Gilles bedstefar startede for knap 100 år siden.

 

Arbejde i markerne – økologi

Da han overtog domænet, kunne Gilles tage udgangspunkt i gode og gamle vinstokke (omkring 50 år i gennemsnit i dag), plantet på særligt udvalgte terroirs og velplejet, efter det traditionelle håndværk, med både bearbejdning af jorden, tilførsel af kompost og begrænset brug af kemikalier. Gilles var overbevist, at dette var en vigtig parameter i forhold til at fremstille store vine, med autentisk karakter. Han valgte derfor at gå hele vejen og konvertere til økologi. Den endelige certificering blev ansøgt i 2009 og opnået i 2012.

 

Arbejde i kælderen – præcision

Gilles Robin er uddannet ønolog [:Universitetsuddannelse om vinproduktion på masterniveau, med vægt på de kemiske og mikrobiologiske processer:]. Derfor er det ikke overraskende at høre, at han lægger stor vægt på arbejdet i kælderen, hvor han udøver et yderst præcise og gennemtænkt håndværk ved alle operationerne, fra udblødning til lagring, henover gæring og presning. Hele forløbet samt kælderens fysiske rammer er designet, så druerne bliver manipuleret så lidt og så nænsomt, som muligt, uden brug at industrielle gærceller og andre kunstige midler. For eksempel er vinficeringskælderen indrettet således, at druerne og vinene udelukkende flyttes ved hjælp af tyngdekræft, og uden pumper, som Gilles finder for voldsomme for råmaterialet. I Gilles Robins kælder får vinene i høj grad lov til at lave sig selv. Han skaber blot de rette betingelser, i den rigtige timing, for at give druerne mulighed for at yde deres bedst. Dette kræver stort kendskab til processerne og konstant overvågning. Man kan sige, at Gilles har gjort sit den gamle Henri Jayers, kult producent fra Bourgogne, mantra ”lær ønologi, for at lære at undvære den”.

 

Gennem de sidste 20 år, har Gilles konstateret, at syrahdruen var meget alsidig. Ligesom pinot i Bourgogne, kan den få vidt forskellige ansigter, afhængigt af, hvilket terroir den gror på. Syrah er dog en noget kraftigere drue end pinot noir og derfor kan det være nødvendigt at beherske dens styrke gennem en afmålt udblødning eller lagring, for at fremhæve et terroirs finesse. Omvendt, kan man andre gange give den helt frie tøjler, når terroiret kan bære det. Derfor spiller vinmageren en yderst vigtige rolle i Nordrhône. Men når vinene at naturen er så rige, som de er i regionen, skal der helst ikke komme for meget winemaking i tønden. Ofteste, drejer det sig om at holde sig tilbage, og nøjes med at intervenere kun når det er nødvendigt.

 

Omkring assemblage [:Blanding:]

I Rhône, som i alle andre vinregioner i Frankrig, er terroiret vinkulturens hjørnesten. Dog har man ofte en bredere tilgang til konceptet her. Det er i højere grad kutyme i Rhônedalen at blandt vine fra forskellige marker, for at opnå den optimale resultat, end det er i f. eks. Bourgogne, Alsace eller Loire. Dette betyder ikke, at terroiret er mindre vigtigt Rhône, men mere, at et terroir består af forskellige underterroirs, som det ikke nødvendigvis giver mening at præsentere hver for sig. Derfor producerer for eksempel det berømte Domaine Jean-Louis Chave én Hermitage, bestående af en blanding af vine fra diverse parceller. Filosofien er den samme med de store Châteaux i Bordeaux, deres ejendom består af op til mange mikroterroirs, men disse bliver aldrig aftappet separat. Helheden betragtes som større end dets bestanddel.

 

Sådan er tankegangen også på Domaine Gilles Robin. Derfor bruger Gilles enormt meget tid på at iagttage sine marker og sine forskellige vine under fremstillingen, for at forstå hvor de kan nå hen og hvad de kan tilføre den endelige aftapning. Dette betyder, som nævnte tidligere, en præcist og tilpasset vinificering, som gør det muligt at få det bedste ud af hvert terroir, samt en assemblage [:Blanding:] af de respektive vine, for at opnå hver Cuvée’s [: Fransk ord, relateret til cuve (=tank). Indikerer ofte en særlig aftapning – også kaldt réserve – eller, at vinen er en blanding af druer fra forskellige oprindelser, og ikke en markvin eller/og fra forskellige årgange.:] ultimative potentiale.

Vinenes stil

Domaine Gilles Robins vine kan beskrives som moderne i stilen, fordi de er frugtige og rene. Derudover er de dybe og koncentrerede samt yderst komplekse, gennem syrahs mange facetter og assemblage’n [:Blanding:] af de forskellige terroirs. Endeligt, bærer de præg af Nordrhônes klima, som skaber vin med saft og kraft men også en fantastisk friskhed og en stor elegance.[/vc_wp_text][vc_wp_text]

Fact sheet

[/vc_wp_text][/vc_column][/vc_row]