[vc_row row_content_width=”grid” css=”.vc_custom_1491386094728{padding-top: 145px !important;padding-bottom: 125px !important;}”][vc_column]
Le Saule 2014 Vin de France 100 % Chenin blanc
Menard Le Rouge 2018 Vin de France Cabernet franc, Gamay, Grolleau
Le Quart d’Heure Angevin Rosé 2018 Vin de France 100% Cabernet franc
Fleur d’Erables 2017 Vin de France 100% Chenin blanc
Les Erables 2017 Vin de France 100% Chenin blanc
Auguste 2017 Vin de France 100% Chenin blanc
[/vc_wp_text][vc_separator][vc_wp_text]En passion og en hård start
Domænet er blevet grundlagt af Joëls far, som oprindeligt har været ”tonnelier” (bødker) og har levet af, at reparere egefade til de lokale vinbønder. Med udbredelsen af metaltankene i starten af 1960’erne, ser han sin forretning gradvist forsvinde og vælger derfor at sadle om og prøve lykken som vinproducent i stedet. Han køber gradvist, eftersom økonomien tillader det, nogle få hektar vinmarker i landsbyen Rablay-sur-Layon og kommer i gang med at fremstille vin, som han, så godt som muligt, får solgt gennem stalddørssalg til private kunder.
Allerede som barn, har Joël Ménard stor interesse for arbejdet i vinmarkerne, hvor han hjælper sin far, så snart han er færdig med skole. Han ønsker hurtigt, at dette skal blive hans levevej, men i slutningen af 70’erne / starten af 80’erne, sælger vinen ikke særligt godt. Faren kræver derfor, at Joël først får sig en ”rigtig” uddannelse, så han kan få et arbejde at falde tilbage på. Joël går derfor i lære, som elektromekaniker. Efter et par forsøg med diverse jobs, bestemmer han sig for at forfølge sin drøm med Christine, som han lige har mødt.
Uden en uddannelse indenfor vinproduktion, skal de to lære det hele af Joëls far, som driver gården, som de fleste gør, efter konventionelle metoder. Starten er hård. Der er mange udfordringer i at være vinbønder og det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Blandt andet, slår vejrguderne hårdt i foråret 1991, hvor frosten ødelægger stort set hele produktionen. Men Joël og Christine holder fast og finder gradvist deres måde at arbejde og leve på, som sigter efter mere naturlighed og autenticitet.
Økologi og biodynamik – mere terroirsmag
Der bliver derfor eksperimenteret med økologi, en produktionsmetode, som er i tråde med parrets livsfilosofi. Da den, efter de uundgåelige startvanskeligheder, viser sig at have en markant positive effekt på både vinplanterne og vinene, bliver den officialiseret gennem certificering i 1996. Efter få år, tager Joël og Christine endnu et skridt videre mod biodynamisk dyrkning.
Den biodynamiske dyrkning har som, hovedformål, at dynamisere livet i jordbunden og favorisere udvekslingen mellem jorden og planten, gennem anvendelse af forskellige præparater. Dette resulterer især, ifølge tilhængerne af metoden, i vine, som har en tydeligere terroirkarakter, hvor jordbundens natur kommer mere til udtryk. I Domaine des Sablonnettes tilfald, er det markenes skiferfundament, som kan senses mere tydeligt i vinene og som giver dem nerve og rankhed. Vinene smager ikke kun af den drue, de er lavet på og det klima, de vokser under, men de får også stedets specifikke smag. Udover den øgede terroirsmag, hævder biodynamikkerne at metoden har en lang række andre positive effekter på planternes imunforsvar, jordens sunhed, m.m.
I selskab med nogle af verdens bedste vinproducenter
Effekterne af biodynamik skal senses mere end de kan måles og vejes. Denne produktionsmåde kan derfor få folk med en streng videnskabelige tilgang til ryste på hovedet. De savner beviser.
Man må dog konstatere, at metoden har, over de sidste 20 år, vundet frem blandt mange anerkendte domæner. En del af dem er gået sammen i den prestigefyldte forening ”La Renaissance des Appellations”, som tæller så fremtrædende navne, som Domaine Leroy, Domaine Leflaive og Domaine Zind-Humbrecht. Domaine des Sablonnettes er mangeårigt medlem af denne lukkede klub, hvilket vidner om domænets kvalitetsniveau.
Domaine des Sablonnettes vine
Joël og Christine Ménard, som i dag er sekunderet af deres ældste søn Jérémy, producerer alle Anjous vintyper: hvide, røde, roséer og søde vine.
Ukomplicerede og læskende hvid-, rødvine og roséer
De første tre typer kan beskrives, som dejlige vine i bistro-klassen, altså ukomplicerede og ærlige vine, til overkommelige priser, og som kan ledsage ukompliceret mad eller nydes for sig selv, på grund af deres friske og læskende karakter. ”Vins délieurs de langues et noueurs de liens…”, som parret kalder dem – ”Vine, som løsner tungene og binder bånd…”.
Søde vine i verdensklasse
Domænets søde vine er et kapitel for sig.
Familien Ménard har, i over 2 årtier, været en af de bærende kræfter i Côteaux du Layons kvalitative comeback og anses som en af de bedste producenter af søde vine i Loire-dalen.
Efter en lang og stolt historie på flere århundrede, har industrialiseringen, fra 1960’erne, taget over i Anjou, som i de fleste andre vinregioner i Frankrig. Området, med sin betydelige størrelse, satser i høj grad på volumenmarkedet og billige konsumvine. Moderne kloner, kemikalier og kunstig gødning bliver anvendt massivt, for at sikre høje udbytte. Samtidigt bliver produktionsprocesserne forsimplet og forhastet, med henblik på at holde omkostningerne nede. Chaptalisering [:Tilsætning af sukker til mosten, for at øge alkohol, volumen og evt. sødme (søde vine):] bliver normen.
Metoden gør det muligt at fremstille søde vine på en hurtig og billig måde, men den resulterer også i kedelige vine, med et forenklet og karikeret udtryk, uden den kompleksitet, som man får gennem den traditionelle metode, med sent høst og botrytis cinerea (”den ædle råddenskab”).
Sammen med en håndfuld andre ambitiøse vinbønder i lokalområdet, har Joël Ménard i starten af 1990’erne sat sig for at genoplive de store søde vine fra Côteaux du Layon. Udgangspunktet har været anerkendelsen af, at Côteaux du Layon, uden tvivl, er, gennem dets naturlige forhold, et stort terroir til produktionen af søde, botrytiserede vine.
Et enestående terroir
Stedets styrker er:
Med de naturlige faktorer på plads, mangler der kun vision, vilje og talent – og lige præcist disse kvaliteter, besidder Joël og Christine Ménard i høj grad.
Så, mens mange af deres uforstående kollegaer, i mange år, ryster på hovedet, over at se de to ”originaler” spray deres biodynamiske præparater mens blomster og ukrudt vokser blandt vinstokkene, og druerne hænger og tørrer ind indtil slut november, bliver parret ved med at udforske og forfine håndværket.
De mestrer efterhånden den svære kunst at fremstille store søde vine ved hjælp af den særlige botrytis svamp, en disciplin der nærmer sig ekvilibrisme, hvor man konstant risikerer, at råddenskab går fra at være ædle til blot at være altødelæggende råddenskab.
Botrytis’ magi
Resultatet af de mange forsøg på Domaine des Sablonnettes er et enestående sortiment af senthøstede søde vine, hvor de første høstede (typisk start oktober), uden eller blot med lidt botrytis, er vine med en let sødme og en klar karakter, der oftest minder om friske æbler og pære.
De der bliver høstet senere har en højere andel af botrytiserede druer – op til 100% for de sidste høstede. Botrytis koncentrerer sødmen i vinene og den ændrer samtidigt deres kemiske sammensætning, hvilket resulterer i et hav at duft- og smagstoner, der går fra bagte- og karameltoner, til honning, krydderier, eksotiske frugter m.m.
Derudover bliver syren også koncentreret, hvilket holder vinene i balance, uanset hvor højt sukkerindholdet bliver.
Diversificering – søde roséer, søde rødvine m.m.
Domaine des Sablonnettes har, udover de klassiske Côteaux du Layon-vine på Chenin Blanc, eksperimenteret, med stor succes med senthøstede Sauvignon Blanc, Cabernet, Grolleau m.m. Dette har resulteret i mange spændende søde hvid- og rosévine.
Med den seneste tilslutning af deres ældste søn, Jérémy, som blandt andet har arbejdet i Banyuls, er der også blevet tilføjet søde rødvine.
Man kan således med Domaine des Sablonnettes matche enhver dessert eller ret med søde elementer, og dette på mange forskellige prisniveauer.[/vc_wp_text][vc_wp_text]
[/vc_wp_text][/vc_column][/vc_row]
