[vc_row row_content_width=”grid” css=”.vc_custom_1491386094728{padding-top: 145px !important;padding-bottom: 125px !important;}”][vc_column]
Hvidvin
Luberon Blanc “Cascavel” 2015 Clairette 38%, Ugni blanc
38%, Grenache blanc 19%,
Rolle (Vermentino) 5 %
Rosévin
Côteaux d’Aix Rosé “Cascavel” 2017 Grenache 85%, Syrah 15%
Rødvin
Ventoux “Cascavel” 2013/14/15 40% Grenache 30% Syrah 30 % Carignan
CDR Villages Sablet “Cascavel”2015 60%Grenache 20% Syrah 15% Mourvèdre 5%Cinsault
Galets & Chênes Truffiers – A.O.P. Cotes du Rhône rouge 2017 70% Grenache 15% Mouvedre 15% Syrah
Vacqueyras “Cascavel” 2015 70% Grenache 20% Mouvedre 10% Syrah
Châteaneuf du pape rouge Les Terroirs des papes 2014 80% Grenache 15% Syrah 5% Mouvedre
[/vc_wp_text][vc_separator][vc_wp_text]Lille vinfirma med udgangspunkt i Ventoux
Huset Caravinsérail et en lille négociant [: Vinkøbmand, der opkøber vine, most eller druer fra vinbønder, for at lave sin egen vin og sælge den under eget navn :] med base i Les Vignères, 20 km. sydøst for byen Avignon. Caravinsérail har specialiseret sig i vine fra Ventoux-området, et distrikt opkaldt efter det knap 2.000 m. høje bjerg Mont Ventoux eller ”Provences Kæmpe””, som man også kælder det.
Caravinsérail er blevet grundlagt i 2002, med det formål at udbrede kendskabet til dette stadig alt for ukendte vinområde, som producerer nogle yderst interessante vine – ikke mindst, når man tager de lave priser i betragtning. Huset ejer ikke selv vinmarker og producerer ikke nogle druer, men køber i stedet for, vine fra en håndfuld nøje udvalgte vinbønder og markedsfører dem under eget label.
Der er tale om en klassisk négociant-model, hvor en aktør med markedsekspertise køber varen hos dem, som er gode til at producere dem, men ikke nødvendigvis har afsætningsmulighederne eller ønsket herom. Caravinsérail adskiller sig fra mange andre négocianter ved sin lille størrelse (kun ca. 150.000 fl. / pr. år) og sit fokus fra starten på Ventoux-området, som bunder i grundlæggernes meget stærke lokale ekspertise.
Caravinsérail tilbyder et sortiment af skønne vine – fra de charmerende og ukomplicerede til de mere ambitiøse – som illustrerer perfekt det, som Ventoux har at byde på: intense sydlandske vine med en frisk og afbalanceret karakter, til særdeles attraktive priser.
Ventoux – et attraktivt område med glimrende, afbalancerede vine til lave priser
Friskheden i vinene kommer fra de kølige luftstrømninger der bliver skabt af det høje bjerg. I en periode med markant klimaopvarmning, hvor mange vine fra Sydfrankrig, og Sydeuropa generelt, har udfordringer med høje alkoholprocenter og tyngde, er friskheden i vinene fra Ventoux en stor fordele for disse vine.
De særdeles attraktive priser, skyldes ikke en mangel på kvalitet, men nok mest – stadig i dag og på trods af unægtelige kommercielle succeser – en mangel på kendskab til området og dets potentiale samt en mangel på et klart image blandt forbrugere og meningsdannere. De bedste vine herfra udgør derfor (så længe det varer) noget af det bedste value-for-money i hele Rhônedalen.
Caravinsérail – et hus under forandring
Vi har haft fornøjelsen af, at arbejde med Caravinsérail siden 2004 og har haft en betydelig succes med deres vine, blandt andet på restaurationsmarkedet. Vi er tilfældigvis også kommet til at have en lille indflydelse på dets historie. Under en middag i København i 2013, hvor vi havde inviteret ham og et par andre, fortalte den nuværende ejer, at han ønskede at sælge firmaet. Til bords sad også Xavier Logette, som er eksportansvarlig for en anden af vores leverandører, Château Gigognan, i Châteauneuf-du-Pape. De to klingede godt sammen, og efter et par års samarbejde, har Xavier Logette overtaget Caravinsérail.
Dette kommer til at betyde nogle interessante ændringer for huset, som kommer til at udvide sit sortiment med vine fra flere andre steder i det sydlige Rhône og i Provence samt, at der bliver sat endnu større fokus på økologiske vine – noget vi godt kan lide hos Terroir Vinhandel!
Det bliver derfor spændende at følge Caravinsérails udvikling i de kommende måneder og år.[/vc_wp_text][vc_wp_text]
[/vc_wp_text][/vc_column][/vc_row]